facebook-app-login-splash-screen-on-iphone-picjumbo-comSådan bruger du Facebooks audience insights til at hente informationer om din målgruppe

Facebook har efterhånden mange forskellige funktioner. En af disse funktioner er audience insights, som er et nyttigt værktøj at have kendskab til, når man som virksomhed skal hente viden om sin målgruppe. Det er vigtigt, at have godt indblik i sin målgruppe, da det bidrager til en mere målrettet markedsføring.

I det følgende giver vi dig en kort guide til, hvordan du bruger det nyttige værktøj.

Audience Insights giver indblik i din målgruppe, ud fra følgende variable:

Demografi: Her får du indsigt i din målgruppes alder, køn, livsstil samt uddannelse. Dette kan være brugbart, hvis du sælger et alders- eller kønsbetinget produkt.

demo

Sider målgruppen ”synes godt om”: Dette giver dig indsigt i hvilke sider din målgruppe ”synes godt om” inden for forskellige kategorier. Dette kan både indebære produkter, brands, kunstnere med mere. Fordelen ved dette er, at du kan gå efter de målgrupper, som synes godt om produkter, der relaterer sig til dit produkt.  

synes godt om

Målgruppens lokation og sprog: Dette giver dig indblik i hvor din målgruppe befinder sig og hvilket sprog de taler. Måske opdager du, at en stor del af din målgruppe befinder sig udenfor Danmarks grænser. Det kan således være relevant at overveje om du skal internationalisere dit produkt.

loka

Brugen af Facebook: Her får du både indblik i hvor ofte din målgruppe logger på Facebook samt hvilke devices de benytter. Har du eksempelvis en meget ung målgruppe, er der en stor sandsynlighed for at de ofte logger på med deres smartphones. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at tilpasse dit indhold til smartphones, eller eventuelt laver en mobilapp

.fre