Sådan finder du gode søgeord!adw

Mange virksomheder arbejder i dag med søgeordsanalyser, med henblik på at opnå større synlighed og eksponering ved søgninger på Google.

I forbindelse med dine søgeordsanalyser, er det essentielt at overveje hvilke søgeord, som har relevans for netop din virksomhed, samt hvorvidt de kan skabe trafik til din hjemmeside og generere konverteringer.

Det er desuden en god idé, at udvælge søgeord, som dine konkurrenter ikke har tænkt på at optimere. Dette øger nemlig chancen for, at din side får en placering øverst på Google.

Søgeordsanalyse

Formålet med en søgeanalyse er, at finde de søgeord som din målgruppe benytter, når de skal finde et produkt eller en hjemmeside som din. Det kan eksempelvis være, at du sælger tøj til babyer og således gerne vil have en god placering på Google, når nogen søger efter ”babytøj”. 

Der findes en række forskellige metoder og værktøjer, som er brugbare i forbindelse med en søgeordsanalyse. I det følgende belyses disse.

1. Übersuggest

Übersuggest er et utroligt effektivt værktøj til at finde gode søgeord og er samtidig er det let at benytte. Først angiver du sprog, dernæst indtaster du et relevant søgeord i søgefeltet og trykker ’suggest’. Programmet vil derefter vise en række relevante søgeord samt søgesætninger, som relaterer sig til det du har søgt efter.

uberpic

Har du eksempelvis en butik som sælger babytøj, kan du benytte ’babytøj’ som søgeord og få en masse inspiration til andre søgeord. Dette er illustreret i eksemplet nedenfor.

keyw

2. Googles søgeordsplanlægnings værktøj

Et gratis værktøj i Google AdWords, som bl.a. viser antal månedlige søgninger på de søgeord du indtaster, samt hvor mange som gennemsnitligt søger på det enkelte søgeord om måneden.

Det er et utroligt brugbart værktøj i forbindelse med søgeordsanalyse. Husk at angive land og sprog, samt indstil søgeordstypen til ’eksakt’ fremfor ’fleksibel’.

Prøv det via følgende link: https://adwords.google.com/KeywordPlanner


3. Googles forslag

Skriv det du søger efter i Googles søgefelt og hent inspiration fra de forslag, som kommer frem. Mange benytter Googles forslag, når de søger og du kan derfor finde nogle gode søgeord på denne måde.

babytøj

I bunden af Google kan du også se eksempler på andre søgninger, som relaterer sig til dit søgeord og her kan du typisk også hente masser af inspiration til andre søgeord.

googlepic

4. Kig i din indbakke

Er der en rød tråd i det dine kunder skriver, når de spørg ind til din virksomhed eller dit produkt?

Du kan både finde inspiration til synonymer og gode emner, som optager kunderne (f.eks. fragt, kundeservice, garanti med videre)

Sælger du babytøj, kunne der eksempelvis være kunder som italesætter det for ”tøj til babyer” eller ”babytekstiler”. Det er således værd at overveje, at benytte disse søgeord i dine Google AdWords annoncer og på din hjemmeside.

 5. En gammeldags, men enkel måde

Har du en synonym ordbog liggende? Slå op i den og hente inspiration. Find synonymer til din virksomhed, service eller det produkt du sælger. Synonymordbøger er også tilgængelige på internettet.

6. Google Alerts

Google alerts er et effektivt værktøj til at overvåge nettet. Programmet underretter dig hver gang der udgives indhold på internettet med et givent ord. Du kan således indtaste et relevant søgeord, og følge med i alt hvad der relaterer sig til pågældende ord på nettet.

screeee

7. Spørg i dit netværk!

Spørg dine kunder, eller dem der følger din Facebook-side til råds.

Hvordan ville de finde dit produkt og hvad ville de søge efter på Google? Og hvordan fandt dine eksisterende kunder egentlig frem til dig?

booble