4 grunde til at tilknytte en ekstern marketingchef

Markedsføring har ændret sig markant, de seneste blot 10 år. Hvor det tidligere var virksomhederne der havde magten over salgsprocessen, ligger denne nu i langt højere grad hos virksomhedernes kunder. Dette uanset om kunderne er private forbrugere, eller sidder i en anden virksomhed og benytter jeres produkt.

Derfor er marketing også ved at få en højere status, internt i mange virksomheder. Marketing ses ikke længere som ’spøg og skæmt afdelingen’, men er blevet et forretningskritisk område. Ligesom vi kender det fra indkøb og salg eksempelvis.

Derfor skal din investering i markedsføring også kunne begrundes, i form af at skabe værdi for virksomheden. Noget der kræver såvel den nødvendige kompetence og ressource.

Derfor skal du tilknytte en ekstern marketingchef.

Lad det være sagt med det samme, at der kan være fordele ved at ansætte en fuldtids marketingchef/ressource, såfremt man har arbejde nok til at holde denne beskæftiget, samt (måske) størrelsen på din virksomhed.

En ekstern marketingchef kan stå alene med din virksomheds markedsføring, eller være et supplement i form af sparringspartner til dine marketingansatte. Dette kan være i rollen som virksomheden ’go-to guy’ for alle strategisk marketing relaterede opgaver.

En ekstern marketingchef kommer med friske øjne til din marketing

En ekstern ressource vil se på virksomhedens markedsføring med friske øjne. I en hektisk hverdag kan det være en udfordring, at finde på de nye ideer og tiltag til markedsføringen. Nye øjne åbner måske op for helt nye marketingtiltag, eller kan give et nyt energiboost til virksomheden.

Bare det at skulle forklare, og nogle gange forsvare, sin valg af markedsføringsaktiviteter kan være en gevinst i sig selv. Eksempelvis hvis du ikke har nogle at sparre med i virksomheden omkring markedsføringen.

Ærlighed til at påpege dine fejl

En medarbejder vil altid tænke på sin egen jobmæssige sikkerhed, uanset hvor åben og fri tone virksomheden har, også hvad angår kritik.

En ekstern marketingspecialist har nogle andre betingelser, og hyres netop ind for at stille sig kritisk og påpege hvor virksomheden kan optimeres. Derfor er det også essentielt for en konsulent, hele tiden at kunne præsentere sin viden og kompetence, og dermed dennes værdi for virksomheden.

Ligeledes er det sjældent, at man tilknytter en ekstern ressource, for ikke at lytte på dennes ideer og anbefalinger.

Kompetencer, erfaring og netværk

Som naturlig fortsættelse på ovenstående, og et ofte særdeles væsentligt argument, er den erfaring og kompetence der tilknyttes ved en ekstern marketingchef. En ekstern ressource vil ofte komme med årevis af erfaring, ofte fra virksomheder med samme udfordringer som din virksomhed. Samtidig har de adgang til et stort netværk af kompetencer de kan trække på.

Med en ekstern marketingchef tilknytter du altså stor viden, erfaring og indsigt i lige præcis de udfordringer du står overfor. Vedkommende vil hurtigt kunne aktivere succesfulde markedsføringsaktiviteter baseret på viden og erfaring, ligesom de vil kunne stoppe de aktiviteter som ikke vil skabe værdi for din virksomhed.

Agil virksomhed

Fastansatte kræver megen administration, hvilket du slipper for med en ekstern marketingchef. Du opnår dermed en større fleksibilitet og agilitet i virksomhed, da du kan skalere op og ned på hvor meget din eksterne ressource er tilknyttet. Dette kan eksempelvis være fordelagtigt i højsæsoner, ved produktlanceringer mm.

Dette er specielt fordelagtigt for virksomheder, hvor man er usikker på hvad omfanget er for virksomhedens markedsføring.

2017-12-21T11:39:05+02:00